Undervisning på campus

Mandag d.17.12.2018

Idag var der undervisning på campus, vi skulle høre om biodiversitet, og derefter skulle vi igang med at være praktiske.
Vi kunne nemlig vælge mellem forskellige kasser der skulle bygges, der var fuglekasse til forskellige fugle, der var pindsvinkasser og flagermuskasser.

Nana og Thomas gik igang med at lave fugle mad ud af forskellige frø og palmin.

Martin og jeg byggede fuglekasse. Det var en vældig hyggelig dag. Meningen med at bygge fugle kasserne og de andre dyre bo er at prøve at tiltrække forskellige arter af dyr, dette kan man f.eks. gøre inde i byerne, men selvfølgelig også udenfor byerne. Når man f.eks. laver fuglekasse eller andre former for bo til dyr, så kan man tiltrække dem på denne måde.

Martin og jeg byggede en redekasse til blåmejser, som blev hængt op i et træ ude på campus.

Når man skal lave fuglekasse så skal de have nogle bestemte mål i forhold til hvilke fugle man ønsker der skal bo i dem. De skal også hænge over jorden i bestemte mål, igen efter hvilken fuglekasse man har bygget. Dette er for at sikre fuglene i kasserne så de ikke bliver spist af f.eks. katte, eller at deres æg ikke bliver taget af forskellige dyr, som spiser fuglenes æg.

En blåmejsekasse skal være 28-30 cm dyb indvendig, og fra bunden af hullet og ned skal der være 22 cm, så ingen dyr kan få poter osv ned. Flyvehullets diameter skal være 2,8 cm, og bundens indvendige mål skal være 10x10 cm.

En blåmejsekasse skal hænges op i et træ hvor der er læ for blæst og sol (mod nord eller øst) og så skal de hænges ca. 1/2-1 1/2 m oppe.
Vores kasse hænger knap 1 1/2 m oppe, samtidig er der valgt et træ hvor grenene ikke er særligt tykke rundt om, så det vil være svært for en kat at komme op og balancere på de grene, da de vil knække hvis den prøvede.


Opdatering på blåmejsekasse og fugle foder.

Vi har haft blåmejsekassen nede for at skifte snoren ud som den hængte i, da denne ikke var super stabil, men på dagen hvor den blev hængt op var det lige det eneste snor som vi havde. Vi har dog fået noget ståltråd med gummi beskyttelse. I forbindelse med at vi havde fuglekassen nede, har vi også kigget i den, der bor desværre ingen fugle, og der er heller ikke nogen som helst tegn på at der nogensinde har været nogle fugle indeni kassen. Vi tænker at det handler om at der er nogle små gab i konstruktionen, så den er muligvis ikke tæt nok.
Vi tænker også at det kunne handle om læ, fordi det træ (og de andre træer som var en mulighed) som den er hængt op i er ret unge, og ny plantede, så deres små tynde grene giver ikke det store læ for sol og blæst endnu.
Vi har dog flere gange været ude at hænge nyt fugle foder op, dette bliver der spist vældig af, og vi har flere gange når vi er gået ud været så heldige faktisk at se fugle sidde og spise af foderet. Så det er super fedt at opleve det.






Kommentarer