Kornsnogen som kæledyr

Dyreholdsopgave A

Mål for dyreholdet:

·      Vælg en bruger/borger gruppe

Vi har valgt at arbejde med børn i alderen 5-6 år. Vi har valgt denne målgruppe da vi i studiegruppen er 4 studerende fra dagtilbud, og 1 studerende fra skole/fritid. Vi synes det var oplagt at vælge en aldersgruppe som kunne dække begge specialiseringer, som er i vores studiegruppe. 

·      Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?

Søren Kruse og Jens Rasmussen beskriver i bogen ”Natur og udeliv” at pædagogik er en interaktion der handler om at forme den anden, for at lære, opdrage og danne den anden, for at forbedre chancerne i livet (det gode liv). Med fokus på natur og udeliv vil der ifølge Kruse og Rasmussen være mulighed for at lære og være i situationer som man ellers ikke normalt møder i daginstituationen/skolen. Derfor kan natur forløb være særlig lærerige eller udviklende. 

Vi vil med vores kornsnog lære børnene at man har et medansvar for at sørge for at dyrene har det godt, en snog er måske ikke noget børn forbinder med noget rart, ligesom de måske gør med hamstre, kaniner osv. Men det er stadig vigtigt at lære dem at man skal være god mod alle slags dyr, samtidig vil vi give børnene et indblik i et anerledes dyr, som måske også udfordrer dem fordi det ikke er et lille nuttet pelsdyr. Vi kan også med vores kornsnog komme ind og tale om hvilke snoger der findes i Danmark, da vore kornsnog er et dyr som ikke lever vildt her. 

·      Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder? 

Dyreholdet skal først og fremmest placeres så der bliver taget hensyn til dyret og dets levevilkår, hvilket også er noget man kan tale med børnene om. Hvor mon ville være bedst at stille dyret, fordi det er ikke altid sikkert det er bedst at det står der hvor man synes det er en god idé. 

Med henblik på oplevelses og læringsmuligheder så skal dyret placeres sådan at det er nemt at tilgå, men stadig så dyret er sikkert. Der skal være mulighed for at brugergruppen (i vores tilfælde børn) har mulighed for at deltage i rengøring af terrarie, skiftning af vand, fodring osv. samtidig skal der være mulighed for at børnene kan observere dyret, sådan at de kan være undrende efter at have kigget på dyret. Dette vil være svært hvis de står højt oppe. Når er dyr skal stå i højde hvor børn kan nå det, så er det rigtig vigtigt at lære børn om at det ikke er rart for dyret at der bankes på glasset, eller at man ikke bare åbner uden en voksen (når det er en snog, kan en lås være en ide) osv. De skal lære at have respekt for dyret. 

·      Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde? 

Et af de oplagte begreber vi kan præsentere for børnene med vores kornsnog er at observere. Der er nok ikke ret mange børn som har mulighed for at være tæt på en slange i længere tid, og derfor er der mange ting man kan observere på, hvordan spiser den? Hvordan bevæger den sig? 

Der vil naturligvis også være en del kommunikation, hvor man på den ene eller anden måde skal lære børnene om dyret.

Inden børnene f.eks. ser den første fodring, vil der også være mulighed for at forudsige, omkring en fodring f.eks. Der er mange spørgsmål og ting at undre sig over når en slange med et lille bitte hoved, og en smal krop pludselig skal have spist en ret stor mus. Man ville også med kornsnog kunne klassificere ved at se på andre snoge fra DK, her ville man kunne se efter ligheder/forskelligheder f.eks. 

·      Hvilke tegn på læring vil I kigge efter? 

Vi vil først og fremmest se på børnenes interesse for dyret, derudover vil vi via kommunikation og spørgsmål se om der er nogen børnene husker. 

Vi vil se efter om børnene lærer via erfaringer, da dyr kan være med til at give en sanselig og praktisk måde at opleve og lære på. Det kan ofte være nemmere at lære tingene når man arbejder med det rent praktisk og kan have det mellem hænderne. Hvorimod at ”boglig” læring kan være sværere at få til at sætte sig fast. 

Kornsnog B (Elaphe guttata)

Kornsnogen er en kvælerslange og er derfor ikke giftig. Navnet skyldes, at den ofte lever tæt på kornsiloer, hvor der findes masser af mus og rotter.
Kornsnogen vokser, ligesom andre slanger, hele livet og skifter derfor også ham. Dette kan ses ved, at øjnene bliver matte, fordi slangens ham over øjnene også skiftes.
Slanger er et koldblodet dyr. Det vil sige, at de regulerer deres temperatur efter omgivelserne. I fangeskab bliver vores snog fodret hver 7. – 10. dag med en mus der er frosset ned. Vi sørger for at snogen har set musen og så ligger vi den et sted i terrariet, hvor snogen nemt kan se den. En kornsnog i naturen kan konsumere mus eller små rotter.Når kornsnogen har spist, lægger den sig under varmelampen i terrariet for at få gang i kroppen og fordøje sin mad. Bliver den for varm, finder den noget vand at køle sig med.

En kornsnog er en udmærket ”begynderslange”. Hermed ment at en kornsnog er nem at holde, da den hurtigt tilpasser sig nye ejere/nyt terrariemiljø. 

Snogens terrarie skal være indrettet, så det minder så meget som muligt om den vilde natur. Det kræver at ens terrarieforhold overholder de krav, der nu en gang er sat til de forskellige snoge. Størrelsen er på fuldvoksne snoge mellem 90 cm – 140 cm er og der skal terrariet have følgende mål: L: 100 cm D: 60 cm H: 95 cm i alt 440 liter. Kornsnogen skal have en lille skål eller kasse til at drikke og bade i, vores er indrettet med en stor skål med vand i, som vi skifter hver dag eller hver anden ca. Vores terrarie er også indrettet med en stor træstub og nogen grene, som den kan klatre på. Dette har den også brug for, når den skal skifte ham, så den har noget at gnubbe sig op af. Vi har også sørget for at terrariet har en lille ’sten’-hule den kan gemme sig i. 

I vores terrarie har vi lamper, i den ene ende er en varmelampe som slangen kan hvile sig under når den skal fordøje maden, hvis den lige har spist. 

Temperaturen i terrariet skal i dagtimerne ligge mellem 27 – 30 grader, i nattetimerne 21 – 23 grader. Vi har en termostat som er tidsindstillet, så lyset slukker og tænder af sig selv. 

I naturen lever snogen i syd og østlige USA og det nordøstlige Mexico.I naturen kan den leve i op til 20 år. Lever den i naturen kan den blive mellem 135 cm – 150cm, I fangeskab kan den blive længere – op til 180cm. En kornsnog lægger æg og kan ligge op til 25 æg ad gangen. Æggene klækker efter ca. 100 dage. Kornsnogen er ikke en truet dyreart. 

Kilde: https://www.odensezoo.dk/dyr/kornsnog/

Kilde: http://www.slangetaemmer.dk/pasningsvejledninger/kornsnog.aspx

Dyreholds opgave C.

Uge 3 OPGAVE C
Pædagogiske aktiviteter - kan indgår i praksisafprøvning 2 (naturvidenskabsfestival)
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer). 
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.) 

Vi har skabt en aktivitet med at elevere fra en special skole, hvor eleverne har en form for diagnose, fra ADHD til former for autisme og mangle på omsorg og misbrug. Deres kognitive forståelse ville ikke være alders tilsvarende til andre elever. Og ud fra vi ikke kendte eleverne og deres baggrunde, så valgte vi at holde vores aktiviteter simple og let overskuelige. 

Fremvisning af vores kornsno til Fjordskolen. Elever med diagnoser mm. Lavet enkelt forløb med visning af fodring af kornsno, visuelle billeder og små fakta omkring levesteder og hvilke føde kornsnoen spiser. 

Ud fra informationer omkring de elever vi ville møde, så valgt vi på forhånd at vi ikke ville åbne for terrariet og lade eleverne røre. Netop fordi vi havde fået at vide at enkelte elever kunne være utrygge og måske kunne reagere voldsomt eller meget uventet. Derfor fik de kun kornsnoen at se i lukket miljø. Interessen var meget forskelligt fra den enkelte elev. Nogen var meget bange og ville ikke nærme sig terrariet, så ud fra vores beslutning om at holde den inde, virkede godt for alle parter, så ingen følte sig tvunget til at gøre noget de ikke ville. 

Vores rolle omkring kornsnoen, er at vi dagligt giver den vand, den får en frossen mus en gang i løbet af ugen. Rengøring af terrarie efter behov. Vi er fælles om udgifter til mad mm. Og de dage hvor vi ikke er på skolen, så kordinere vi med andre studerende omkring at skifte vandet. Vi har fået alt gratis. Så efter vi har endt forløb, så vil vi prøve at bortadoptere kornsno samt terrarie væk. Evt. til et nyt hold i natur og udeliv valgfag. 

Opgave D

Dokumentation og formidling 
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte? 
14. Hvordan stilladserer læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

Igennem de sidste 4 uger har vi fulgt med i kornsnogens udvikling, hvor vi har taget billeder og video af kornsnogen i forskellige situationer. Vi har blandet andet taget 2 videoer af kornsnogen da den skulle til at spise en død mus. Det gjorde vi for at have lidt dokumentation men også hvis kornsnogen ikke ville spise den dag Fjordskolen kom på besøg, så havde vi i det mindste en video de kunne se. Vi har været så heldige at kornsnogen har skiftet ham mens vi har haft den som vi også vidste børnene da de kom på besøg. Så de kunne føle og se hvordan sådan et ham fra en kornsnog så ud.

Vi valgte at børnene skulle tegne en tegning af vores kornsnog sådan som de så den, vi havde nogle små billeder med af en mus, et verdenskort hvor vi havde indtegnet hvor kornsnogen bor og 2 sætninger om hvor meget den kunne veje og hvor lang en kornsnog kunne blive. Vi valgte at børnene skulle tegne en tegning og lime vores 3 billeder på, for at støtte børnene i læringsprocessen om vores kornsnog. 

OPGAVE E
Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Vi har fået en forståelse hvordan en kornsnog holdes, hvilke krav det stiller og hvor meget tid der kræves. En kornsnog skal dagligt have skiftet vand, fodres én gang i ugen med frossen mus, terrariet skal holdes rent og skal have muligheder for at snogen kan klatre, gemme sig, have lys om dagen og mørke om natten, mellem 25-30 grader i hver siden ende af terrariet. Da vi arbejder med et dyr som egentlig er vildt, har vi fået viden omkring hvad der kræves af dem som holder snog, som f.eks. mht. frygt for dyret hvis det skulle bruges i pædagogisk praksis. Vi har selv en eller anden frygt for dyret, da det er en ”slange” og evt. børn / borgere kan også have en frygt for kornsnogen. 

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Hvornår er det uforsvarligt at have en kornsnog i den pædagogiske praksis ift. hvor meget tid det kræver, frygt hos evt. børn/borgere og pædagoger. Er der ressourcer nok?

Kan en kornsnog stresses ved en stor mængde af børn/borgere dagligt?

Vil det være med til at styrke børn/borgeres følelse af medansvar at skulle passe et dyr i institutionen? Evt. en kornsnog?

Er der nok læring i dyrehold i institutionen, til at det kan forsvares at have et dyrehold?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Børn eller borgeres almen dannelse kan støttes ved brug af dyrehold i dagligdagen, da der kræves et vis ansvar ved at holde dyr, samtidig kan børn inddrages i daglige beslutninger i forhold til dyret, hvad skal det have at spise, hvornår skal buret renses og hvem gør det, hvem skifter vandet i dag, hvem tager evt. med på indkøb til bl.a. foder. 

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Slanger har generelt en vis spænding over sig og mange kender ikke til slanger. Giftslanger har skabt en frygt hos de fleste i dag, og at holde en kornsnog har givet mange gode oplevelser i forhold til at få ændret sit syn på den her dyrerace. En kornsnog har ikke tænder, er ikke giftig og er i princippet ikke farligere end en hamster. Vi har oplevet at fodre en kornsnog som er en meget speciel oplevelse i forhold til andre dyr.