Hjemme projekt - Plantevæg
I forbindelse med planteholdsopgaven på campus. Så fik jeg den skøre ide at prøve at lave et forsøg hjemme på min altan. Se andet blogindlæg omkring planteholdopgaven på campus
Meningen var at det ikke skulle koste noget. Vidste at det ville nok komme til at knibe lidt. Men tænkte at holde udgifterne nede så vidt muligt.
Igennem min kammerat så fik jeg en fin engangpalle leveret til min dør, kvit og frit. Den passede perfekt til væggen ude på min altan på 2 sal. Jeg hev nogle brædder af pallen og brugte dem som hylder. Så jeg både ville kunne have små krukker stående, samt som vores skole projekt, have halve plastic flasker hængende ned.
Tænkte jeg kunne følge udviklingen på selve spiringen fra både plastic produkt samt en mere klassisk plante krukke.
Pallen er på plads, har pyntet lidt med nogle kogler fra skoven, og en vinge fra en Fasan. Lidt lanterner. |
Muld og frø er tilføjet |
Palle, snor, krukke/plasticflaske, muld, frø og planter var de materialer som jeg har brugt. 15 kr. er brugt på mulden, og 20 kr. på diverse frø er brugt.
De frø jeg har prøvet mig frem med er, purløg, karse og så nogle sommerblomster.
Jeg fik foræret nogle planter fra Trine fra mit hold, timian,persille og oregano.
Ideen var at kunne eksperimentere lidt med diverse planter og frø, årstiden indbyder ikke til det store beplantning. Men ud fra at planterne står på en altan som kan lukkes af, så ville jeg give det et forsøg. Har også plantet nogle blomster.
Mangel på erfaring inde for planter mm. Så går jeg med spænding omkring der snart kommer nogle spir op, hvis de altså kommer. Hvor meget vand skal de have og hvor tit. Min altan står fint i forhold til sollys. Selvom der her i februar ikke er meget solskin.
Men ide blev til virkelighed, og nu står det og pynter på min altan. Det krævede ikke meget plads, og det tog ikke lang tid at sætte op. En hammer og nogle skruer var eneste værktøj som jeg har brugt.
Ideen om at sætte en plantevæg op hjemme hos mig selv, skyldes blandet andet min egen interesse siden vi er startet på natur og ude-liv valgfag.
Men også mere vigtigt fordi min datter på 9 år, ikke lærer omkring disse elementer andre steder, og jeg vil gerne øge hendes interesse inden for naturen omkring os. Værdsætte at plante og følge en udvikling i et projekt som man selv har været aktivt deltagende i. At opleve hendes flow omkring vanding og pleje ved planterne har været en fornøjelse at se. Hun tager det seriøst, og stiller mange gode spørgsmål omkring planter og hvad det skal ende ud med.
Kendskab til planter, natur og dyr er vigtig at børn lærer og respektere. Hvordan virker et økosystem, hvad gør planterne godt for i vores klima mm. Jeg håber med mit projekt omkring min plantevæg at jeg kan smitte nogle positive oplevelser igennem til hende som hun også kan dele med hende skole kammerater mm.
Projekter er lige startet op i slut januar - start februar, så jeg har ikke den store logbogs fortælling endnu omkring spiringen.
Men følger op løbende omkring dette.
Stolt Maja som har været hjælpsom i at plante og vande. |
Færdig og forhåbentlig klar til at spire snart. |
Jeg er spændt på at følge mit projekt igennem de næste par måneder, lære af mine fejl og forhåbentlig ende ud med at kunne høste mine egne krydderier.
Kommentarer
Send en kommentar