Generelt om planter

Klima, vanding, gødning, lysforhold, temperatur mv.

Klima: Alle steder hvor vi mennesker færdes er vi omgivet af planter på den ene eller anden måde, det er en rig mangfoldighed af planter som alle har forskellige former, farver, størrelse og vækstform som er med til at skabe vores omgivelser. Alle steder findes der frø som er klar til at spire hvis de rette betingelser er der.

Alt liv på jorden er afhænging af planternes evne til at absorbere solens energi og omdanne Co2 fra atmosfæren og vand til energirige kulhydrater via fotosyntese. Planterne kaldes for primærproducenter i fødekæden af samme årsag, fordi de kan producere den føde som både planteædere og rovdyr er afhængige af. Planteæderne kalder man for primære konsumenter fordi de lever direkte af planterne. Rov kalder man for sekundære konsumenter og ådselædere og parasitter kalder man for teritære konsumenter. Der er forskel på hvilke planter der kan vokse hvor, dette kommer alt an på jordbunden, vandforhold og terræn. Nogle naturområder er sårbare og er samtidig levested for sjældne planter og dyr, disse kan være opstået pga landbrug og byggeri, andre planter er ikke så sarte overfor menneskers indgriben. Det er som sagt meget forskelligt fra plante til plante hvilket klima de har brug for, nogle planter kan man kun gro/dyrke i forår/sommer måneder, mens andre planter sagtens kan tåle vinteren med frost osv. (Natur og udeliv s.83, 93, 94)

Vanding: Vanding af planter er forskelligt, alt efter om man har dem indenfor eller udenfor. Hvis man starter med at dyrke sine planter indenfor så kræver de naturligvis mere pasning i forhold til vanding end de planter som man har dyrket udenfor. Regnen er med til at hjælpe til at vande ens udendørsplanter, og man vander som regel i de måneder hvor det kan blive tørt og varmt, altså i forår/sommer månederne. Man kan se på planterne når de har brug for vand, da planten vil se slap ud når den mangler vand, eller i værste tilfælde gå helt ud. Planter som er i starten af deres vækst har brug for mere vand for at komme godt i gang med væksten. Når det er rigtig varmt og tørt udenfor, så kan det være en god ide at vande sine planter selvom det regner. Det kan virke fjollet, men regnen vil være med til at blødgøre jorden, men en del af vandet til også trække væk fra planten da der går noget tiden inden at jorden så er helt gennemfugtet, derfor kan det give mening at vande samtidig med at det regner, så man er sikker på at planten stadig får vand at drikke.

Når man skal vande planter der gror, lever eller dyrkes indenfor så er det vigtigt at man sørger for at jorden som de lever i er fugtet igennem, et tricks til det er at man skal fylde sin potteplante til randen med vand, og have en underkop hvor det overskydende vand kan rende ud i. Derefter kan man lade planten stå ca. 15 min og så hælde det overskydende vand fra, hvis man følger dette så skulle jorden have suget det vand til sig som den kan rumme. Hvis man f.eks. gror planter i plastikbægre som vi gør her på skolen så kan man med fordel lave huller i bunden så man stadig kan vande på denne måde. (https://www.bolius.dk/saadan-vander-du-haven-19532/) – lokaliseret d.26/2-2019

Gødning: Ude i naturen lever planterne af de næringsstoffer som de har til rådighed på naturligvis. I haven eller ved vores stueplanter er vi dog ikke altid så villige til at nøjes med hvad naturen har at byde på, og hvis man gerne vil have et større udbytte i køkkenhaven eller frodige planter så kræver det også mere næring.

At gøde sine planter er dog nærmest en vidensskab fordi hvis planterne får for meget gødning kan de tage skade og gå i stykker, og hvis de får for lidt kan man ende med at de ikke trives. Planter har brug for 17 forskellige grundstoffer. Kulstof, ilt og brint får de fra kuldioxid fra luften og vand. De andre 14 grundstoffer optager de fra jorden. Det er dem vi kalder for nærringsstoffer, og det er disse planterne bruger til at danne planteceller til fotosyntesen og andre livsfunktioner fra såning til høst.

De vigtigste nærringsstoffer er:

• Kvælstof: Dette bruger planten mest af. Planterne bruger kvælstof til bladenes og stilkens vækst, mangler planterne kvælstof vil dette kunne ses på bladene ved at de f.eks. bliver gule. Men får planten derimod for meget kvælstof resulterer de i at planten vokser for hurtigt og bliver dermed ranglet og blomstringen reduceres.
• Fosfor: Dette har betydning for hvordan planten udvikler sine rødder, skud og blomster. Mangel på fosfor vil give et svagt rodnet. For meget fosfor giver generelt dårligere vækst, det er dog sjældent at man ser en overdosering af fosfor.
• Kalium: Dette er vigtigt for plantens fotosyntese og vandbalance. Mangel på kalium minder derfor om symptomerne på vandmangel, det vil sige, at planten er mindre saftspændt og får et pjusket udseende. Planterne får svage stængler og rødder, og ældre planter får brune pletter ved bladspidser og mellem nerverne. Ved stor mangel på kalium får bladene visne rande og ruller indad. (https://haveselskabet.dk/guide-til-goedning) – lokaliseret d.26.2.2019

Der findes mange former for gødning, og der er fordele og ulemper ved at bruge alle slags gødning. Det kan også være en fordel at undersøge hvilken slags gødning der vil gøre det godt sammen med den jord man bruger. Så man på den måde kan få gødet på den bedste måde.

Lys: Alle planter har brug for lys i et opfang, lys er en af de vigtigste faktorer for planters overlevelse. Der er altid en pasningsvejledning med når man køber planter eller frø hvor der står hvor meget lys ens plante har brug for, nogle planter har brug for direkte lys og andre kan ikke tåle det. Planter vokser mod sollyset, derfor kan det være en god idé at vende planter så de vokser harmonisk. (https://www.bloomit.dk/guides/pasning-og-pleje-af-indendors-planter#) – lokaliseret d.26.2.2019

Temperatur: Både ved indendørs og udendørs planter er det vigtigt at man læser pasningsvejledningen som medfølger, da det er meget individuelt fra plante til plante hvilke temperaturer de kan tåle og trives i. Nogle planter kan sagtens tåle kulde og frost, mens andre planter har brug for høje temperaturer for at kunne trives og vokse på den bedste måde. Forkert temperatur kan have indvirkning på plantens vækst og kan i værste fald på planten til at gå ud. (https://www.bloomit.dk/guides/pasning-og-pleje-af-indendors-planter#) – lokaliseret d.26.2.2019

Hvad er et frø?

Et frø er plantens mulighed for at sikre sig at dens afkom får den bedste chance for at komme væk og etablere sig et nyt sted. Et frø er plantens spredningsenhed, som bærer chancen for nyt liv med. Ligesom det er tilfældet med bestøvning er der også mange mekanismer som sikre artens overlevelse når det gælder spredning af frø. Når vi snakker om frøplanter så er der nøgenfrøede planter, og dækfrøede planter. Nøgenfrøede planter er sådan noget som nåletræer, de bruger vinden som spredning af deres frø. Når koglerne udtørre åbner de sig, og derinde gemmer frøene sig, så når vinden kommer kan den tage frøene fra kogler med sig. Mange dækfrøede arter er også tilpasset vindspredning nogle arter har små lette frø (orkideer), mens andre arter har vingeformerede udvækster dette er f.eks. ask, birk, elm, ahorn osv.

Selvspredning er en mekaniske hvor planterne kaster frøen væk fra morplanten.

En lang række plantearter har udviklet metoder så de kan spredes med dyr. Frugter som har frugtkød som dyr gerne vil æde, dette er f.eks. hyben, brombær, skov jordbær osv. Mange buske har bær som fugle gerne vil spise, og deres frø bliver spredt der hvor fuglene efterlader deres eksrementer, eller der hvor de har ædt frugtkødet. Andre planter som græs og bøg kan sætte sig i pelsen på dyr, så de bærer frøene med på den måde. (Natur og udeliv s.91 + 92)

Hvad er en plante? Plantens forskellige dele og formerings former

De fleste mennesker, både voksne og børn har en forestilling om hvad en plante er, der vil kunne gøres rede for at planter er noget med grønne blade, blomster og rødder i jorden. Langt den overvejende del af planter er kendetegnet ved at de har blade, stængler og rødder, de fleste planter laver også blomster og frø. Frøplanterne kan som tidligere nævnt deles i 2 grupper, de nøgenfrøede planter og de dækfrøede, mens at andre plantegrupper som mosser, bregner, padderokker osv formere sig ved hjælp af vindbårne sporer i stedet for frø. På en frøplante er blomsten der allervigtigste, det er nemlig i blomsten af plantens kønsorganer findes, disse skal befrugtes og udvikle frø som kan blive spredt, så planten kan vokse på ny et sted, så arten føres videre.

En blomst består helt grundlæggende af bægerblade, kronblade, støvblad og et frugtanlæg. Yderst sidder bægerbladene, som oftest er grønne, disse bægerblade beskytter blomstens knop mod udtørring og slitage i dens knopstadie. Indenfor kransen af bægerblade finder vi kronblade som kan være forskellige i farve, form og størrelse, kronbladenes job er at være blikfang og landingsbane for potentielle bestøvere. Den næste krans består af støvbladene, som ofte er tynde tråde med to støvsække i spidserne, disse støvsække producerer og frigiver pollenkorn der fungerer som transport for plantens hanlige kønsceller. Et pollenkorn indeholder 3 celler, en pollenrørscelle og 2 sædceller.

Inderst inde i midten af hver enkelt blomst sidder frugtanlægget, der består af et støvfang, en griffel og en frugtknude. Støvfangets funktion er at fange støv, altså de pollenkorn som vinden eller insekter bringer med sig fra andre blomster, det pollenkorn som er fra en plante af samme art vil kunne spire i støvfanget. Pollenrørcellen sender et pollenrør ned gennem griflen, den vej igennem flyder de to sædceller ned til frugtknuden hvor frøanlægget ligger godt beskyttet.

Frøanlæggene indeholder plantens ægceller, og for at et frøanlæg skal kunne udvikle sig til frø, skal det befrugtes af de to sædceller. Den ene sædcelle befrugter ægcellen og danner kimen, mens at den anden sædcelle smelter sammen med ægcellens såkaldte polkerner og danner den næringshvide frøhvide, som kimen skal leve af når frøet spirer og kimplanten vokser frem. Denne proces kaldes dobbeltbefrugtning og forekommer kun i grupper af dækfrøede planter. Nøgenfrøede planter har ikke nogen frøhvide. (Natur og udeliv 85 + 86)

Planter kan bestøves på mange forskellige måder, bestøvningen er en forudsætning for befrugtning, og planter kan naturligvis ikke flytte sig når de skal parre sig:

• Insektbestøvning: Planterne og insekterne har gennem millioner af år udviklet et afhængighedsforhold til hinanden. Planterne leverer føde og til gengæld transpoterer insekterne platernes pollen til en anden blomst.
• Vindbestøvning
• Frø og frøspredning